“Du skal ikke råbe!”
“Nu stopper du!”
“Det der er ikke okay – gå ind på værelset!”
Vi vil vores børn det bedste. Men når vi sætter grænser i affekt eller med magt, kan det skabe afstand i relationen – og gøre det sværere for barnet at mærke sig selv og forstå os.
Der findes en anden vej – En grænsesætning, der både beskytter barnet og relationen. En grænsesætning med empati og tydelighed – samtidig.
En empatisk grænse tager udgangspunkt i, at:
Det betyder: Vi må være klare uden at være hårde.
Og vi må være blide uden at være grænseløse.
Det giver tryghed for barnet at vide:
Når grænsen gives med varme og fasthed, lærer barnet:
Eksempler på sætninger:
Situation: Barnet smider med legetøjet
👎 “Stop så! Hvis du smider én gang mere, ryger det hele væk!”
👍 “Jeg stopper dig – vi smider ikke med legetøj. Skal jeg hjælpe dig med at lægge det væk?”
Situation: Barnet vil ikke tage tøj på
👎 “Så må du gå uden jakke – det er dit eget valg!”
👍 “Jeg ved, du ikke har lyst – og det er okay. Jeg hjælper dig. Vi tager jakken på, og bagefter kan du vælge, hvilken hue du vil have.”
Empatisk grænsesætning:
Det handler ikke om at give efter. Det handler om at give barnet rammer, det kan vokse i – uden at skamme sig over sine følelser.
Grænser er ikke straf. Grænser er tryghed. Og når vi som voksne kan være roligt tydelige – også når barnet reagerer – så lærer barnet, at relationen kan holde til det svære.
Det er ikke nemt. Men det er en af de mest kraftfulde former for omsorg, vi kan give.
Vi oplever, at mange af situationerne nemmere bliver genkendlige for børnene, når man også har haft snakken førhen under rolige omstændigheder – det kunne være med plakaterne som udgangspunkt.
Du kan være fast uden at være fjern.
Du kan sige nej uden at skubbe væk.
❤️
