5 måder du kan bruge det sociale spil på
Hvordan kommer jeg igang?
Nu har du købt det sociale spil og vil gerne afprøve det, men føler måske lidt usikkerhed over hvordan spillet skal bruges. Ingen stress, hos Mini Motto har vi nogle forslag til hvordan du kan anvende vores sociale spil.
Den mest oplagte måde at bruge spillet på er som et vendespil. Det er simpelthen ved at matche kort der passer sammen. Der er ikke noget der er rigtigt eller forkert – det handler bare om at få udtrykt følelserne.
Eksempel: Alle grønne kort vender om. Du vender “Jeg er ked af det” og matcher det til et orange og brunt kort.
Gruppearbejde
I en mere social sammenhæng, kan spillet også bruges som et kortspil. Denne metode kan også sætte samtaler om følelser i gang – en udmærket måde at hjælpe de små med at udvikle social intelligens.
Eksempel: Alle spillere har 6 kort – 2 af hver. Den første spiller lægger et kort, og den næste lægger en reaktion der matcher det første kort. Hvis der ikke er noget kort at ligge, skal der trækkes et nyt fra bunken. Spillet fortsætter indtil en spiller er kommet af med alle sine kort.
En lærerig biltur
Føler dit barn sig måske overvældet? En god måde at nedregulere på er at køre en tur sammen. Her er det en kæmpe bonus at tage et par kort med til turen for at starte en samtale. En sådan en biltur husker barnet særligt i lang tid.
Tegn dig selv når...
Denne øvelse hjælper især børn (og voksne) med at genkende følelser der til tider kan være lidt komplekse. Det gælder om at trække et kort og visualisere hvordan den bestemte følelse ser ud. Derefter kan barnet tegne hvordan de ser ud når de mærker den følelse, og/eller pointere hvor i kroppen de mærker følelsen.
Brug energien
Har dit barn et større behov for at bruge energien? Bevægelse i sig selv er en god måde at nedregulere på og kan endda bruges i kombination med Det Sociale Spil.
Eksempel: Vend et kort og giv barnet tid til at reflektere. Herefter kan man gå en tur, hoppe op og ned eller danse for at få brugt kroppen. Nu kan I snakke følelser med et klarer blik.
Ingen faste regler
Husk at der er ingen faste regler – det vigtigste det sociale spil tilbyder er en nem og sjov måde at lære sine følelser bedre at kende. I kan endda bruge kreativiteten og finde på nye måder at bruge spillet. Vi ønsker altid at blive klogere på de nye måder folk bruger vores spil på og opfordrer jer derfor til at dele det med os, enten forneden eller gennem Instagram.
Læs vores andre indlæg
Hjælp dit barn med at sætte ord på følelser – sådan skaber du et trygt følelsessprog
Hvordan hjælper man børn med lavt selvværd?
Åben kommunikation: Sådan skaber du et hjem, hvor børn tør tale
Positive resultater med affirmationer
Mini Mottos begyndelse